Posts Tagged ‘Akismet’

Flere penge til Automattic

GigaOm skriver, at Automattic (folkene, der driver WordPress.com, Akismet, Gravatar, bbPress m.m.) har fået skudt endnu ca. 150 mio. kroner efter sig. Det skulle betyde, at der ikke blot kommer flere penge til udviklingen af WordPress, som vi bruger den, men også til de ovennævnte tjenester. Efter lang tids dvale vil lidt udviklingstid til især Gravatar og bbPress også være på plads:

Matt explains that they are going to roll out newer, hosted services such as BBPress (forums), and will expand their other product offerings, such as Gravatar and the spam-protection service Akismet. The money will be spent to hire more engineers and build out a more robust infrastructure.

Og nu vi taler om Matt. Han har fået ny adresse: ma.tt Der er helt klart stadig blot en lille knægt inde i mangemillionæren. Han skriver også selv om den nye finansieringsrunde.

23

01 2008

Spamfilterfridag

Langt ord. Som du efter al sandsynlighed aldrig har set før. Eller tænkt. Men ikke desto mindre foreslår Jesper Rønn-Jensen, at vi den 15. december holder spamfilterfridag. Det vil sige, at vi slår alle vore spamfiltre fra for at gøre det åbenlyst, hvor irriterende spamkommentarer er. Og for at se, HVOR hjælpsomme Akismet, Spam Karma 2, Bad Behavior osv. egentlig er.

Selv om jeg ikke er i nærheden af Jespers over 500.000 (!!!) spamkommentarer (her på stedet har Akismet fanget knap 7.000 og på min egen blog lidt over 95.000 spamkommentarer), så irriteres jeg stadig grænseløst over dem. Derfor synes jeg faktisk, at det er en irriterende god idé. Og godt irriterende, dog.

Problemet med valg af dato er, at det er dagen efter Store Julefrokostdag, så vi må se, om jeg husker det. Initiativet er fint, og det skal blive spændende at se nogle blogindlæg om, hvor meget tid, der rundt omkring i verden skal bruges på manuel sletning af kommentarer.

Se brugsanvisning i Jespers indlæg.

04

12 2007

Akismet er blevet bedre

Husk, at hvis du ikke opdaterer til WordPress 2.1, bør du stadig opdatere dit yndlingsplugin, spamdræberen Akismet. Der er nye funktionaliteter, som gør livet endnu lettere.

25

01 2007